Inden for trykning er et prøvetryk en farvenøjagtig simulering af et tryk til kontrolformål. Et prøvetryk simulerer, hvordan det senere trykte resultat vil se ud. På den måde kan eventuelle fejl i farver, retouchering og skrifttype opdages før det endelige tryk, fordi en korrektion der er omkostningskrævende eller ofte ikke længere mulig.
En korrektur hedder faktisk korrekt: "kontraktkorrektur" eller "kontraktkorrektur" og henviser til det farvebindende og juridisk bindende prøvetryk i henhold til ISO 12647-7:2016, dvs. i den aktuelle revision fra 2016. Et prøvetryk simulerer farven på den senere offsettryk eller dybtryk inden for de snævreste tolerancer. I dag beregnes det næsten udelukkende ved hjælp af proofs-software med integreret RIP og produceres derefter ved hjælp af inkjetprintere på specielle, certificerede proof-papirer. Ud over udtrykket "korrektur" bruges også udtryk som farvekorrektur eller digital korrektur.
Korrekturdataene konverteres til separationer og samles derefter igen til et sammensat billede for at simulere overtryk og trapping korrekt. Dataene overføres derefter som en nyligt genereret komposit til en inkjetprinter med 8 til 12 farver, som udskriver dataene. Ud over trykdataene skal et prøvetryk også have en UGRA/Fogra mediekile for at være farvepræcis og juridisk bindende. Takket være den standardiserede mediekile er trykkeriet i stand til at kontrollere, at prøvetrykket er korrekt. Da mange trykkerier ikke bruger denne måleteknologi på trykmaskinen, forsynes prøvetrykket nu normalt direkte med en testrapport, der bekræfter korrektheden af de målte værdier for mediekilen direkte på prøvetrykket.
Bevis i fortiden og i dag
Historisk set blev et layout kontrolleret ved hjælp af korrekturer. Men allerede i 1990'erne begyndte man at producere digitale korrekturer. En IRIS-proof var meget udbredt i Tyskland, og Chromalin- eller, især i USA, Kodak Approval-proof blev også ofte produceret. I dag findes disse processer ikke længere på markedet; de er blevet helt erstattet af korrektur på pigment inkjetprintere. En typisk korrekturløsning i de tidlige år var Best Color-softwaren, som var meget udbredt og muliggjorde tidlig, farvepræcis udskrivning på inkjetprintere.
Typisk prøvetrykssoftware på markedet i dag omfatter GMG ColorProof, EFI Fiery XF eller Colorgate Proofgate. De fleste producenter tilbyder også certificerede prøvetryksmedier, GMG for eksempel GMG ProofMedia premium semiMatte 250 med og uden OBA til prøvetrykning af billedstandarder, EFI tilbyder den populære EFI 4245 Gravure Proof Paper eller 8245 OBA til prøvetryk med optiske lysemidler. For naturpapir tilbyder producenterne også særlige certificerede naturpapirer til prøvetryk, GMG GMG ProofPaper matt 140 til prøvetryk uden optiske blegemidler og GMG ProofMedia studio OBA mat 150 til prøvetryk med optiske blegemidler. EFI tilbyder EFI 9120 XF uden optiske blegemidler eller EFI 8175 OBA med optiske blegemidler. Felix Schöller tilbyder også adskillige prøvetrykspapirer, og mindre systemhuse som Rauch Papiere, Colormatch eller RGF tilbyder også deres egne eller fælles prøvetrykspapirer.
Bevis i henhold til ISO 12647-7:2016
ISO 12647 definerer begrebet "valideringsprint" (ISO 12647-8) i tillæg til den højeste standard for kontraktproof, eller kort sagt "proof" (ISO 12647-7). Valideringsprintet er kendetegnet ved, at det er mindre nøjagtigt med hensyn til farver, men kan også produceres på laserprintere. Sammenlignet med kontraktproofen accepterer den dog betydeligt større farveafvigelser og er kun juridisk bindende efter forudgående konsultation. En rigtig "proof", dvs. en rigtig kontraktproof i henhold til ISO 12647-7, er i øjeblikket ikke kun langt den bedste variant med hensyn til farver, men også den eneste juridisk bindende proof, da den betragtes som en "kontrakt", dvs. en "kontrakt" mellem kunden og trykkeriet.
Producenter og udfordringer
I Tyskland i dag produceres et korrektur normalt af specialiserede onlinetjenesteudbydere.
Tidligere blev et korrektur normalt produceret af trykkerier eller reprografiske virksomheder. Men siden begyndelsen af 2000'erne har talrige onlinetjenesteudbydere også specialiseret sig i at fremstille et farvepræcist korrektur.
På grund af de kraftigt faldende priser på prøvetryk bevæger markedet sig yderligere i retning af specialiserede udbydere af prøvetrykstjenester. Især for små trykkerier eller reprofirmaer med en lav prøvetryksvolumen kan det ikke længere betale sig at lave prøvetryk, da omkostningerne til softwareopdateringer, måleteknik, prøvetrykspapir og trykfarver også her er steget kraftigt siden 2020. Hvis korrekturprintere ikke bruges så ofte, er det også ofte sådan, at printhoveder og dyser tørrer op og ofte kun kan gøres trykbare igen efter lang tids rengøring. Hvis du så skal producere mange rengøringscyklusser og dysetests på din korrekturprinter for nogle få A4-korrekturer, kan du ikke dække dine omkostninger.
Men en anden faktor taler også til fordel for udbyderen af online proof: Hvis du tidligere har bestilt en "proof", så kan en simpel CMYK-bevis i henhold til ISOCoatedV2. I dag består et prøvetryk ofte af CMYK plus 15 specialfarver såsom PANTONE og HKS, og der er omkring 60 internationale korrekturstandarder tilgængelige hos de største udbydere af korrekturtjenester. Derudover tilbyder nogle serviceudbydere også prøvetryk til interne standarder eller skræddersyede prøvetryksprofiler. Selv overtryk af spotfarver i forhold til hinanden eller i forhold til CMYK-farver kan simuleres i prøvetrykket. Men det kræver ikke kun opdateret prøvetrykshardware, -software og -målingsteknologi, men også uddannede og kyndige prøvetrykseksperter, der forstår prøvetrykskundernes krav og kan konfigurere deres workflows og prøvetryksjobs i overensstemmelse hermed.
Proof af specialfarver som PANTONE og PDF/X-4-data
Korrektur af spotfarver som PANTONE, HKS og TOYO er heller ikke let. Mange proofingsystemer understøtter i dag visning af spotfarver. Men senest efter adskillelsen af Adobe og PANTONE er det skabeloner, der er prøvetrykt i henhold til PANTONE Master Standard, der er referencen for tryksager, ikke den dyre PANTONE-fan. Men selv her er der mange ting at overveje: Selvom næsten alle PANTONE-farver kan repræsenteres i korrektur, kan neon- eller metalfarver ikke trykkes i korrektur. Også her kan specialiserede korrekturudbydere ofte tilbyde mere service og særlig farveknowhow end klassiske trykkerier.
Korrekturlæsning af PDF/X-4-filer med lag og transparenter, med skygger og integrerede RGB- og LAB-data er heller ikke let. På den ene side skal proofing-softwaren virkelig understøtte alle DPF/X-4-funktioner, og på den anden side skal proofing-serviceleverandøren have stor erfaring for ikke kun at kunne klassificere filer i datatjekket i henhold til "proof-capable" og "non-proof-capable", men også for at kunne afveje og give nyttige tips til dataskaberen om, hvordan han bedre kan forberede sine data til proofing og/eller trykning. Også her er specialiserede udbydere af korrekturtjenester ofte bedre stillet end traditionelle trykkerier, som er mere fortrolige med deres produktionsmiljø end med alle de korrektur- og trykmuligheder, der findes.
Yderligere oplysninger:
http://de.wikipedia.org/wiki/Proof_(Druck)