Billedet viser fem visninger af et visitkort: Flyerwire 1. tryk, Flyerwire 2. tryk, Flyerwire 3. tryk, Flyeralarm tryk, Proof of shop.proof.de

Reklamation på grund af forkert farve: En tilfældig sammenligning af Flyeralarm og Flyerwire med hensyn til farvepræcision

For nylig har vi et visitkort på Flyerwire print, for her kan man, selv om det koster lidt flere penge end f.eks. med Flyeralarm ville også - efter vores mening - få visitkort af højere kvalitet. Resultatet var skuffende for første gang i mange år: Farverne var dårligere end de Bevis klart overmættet, for- og bagside er ikke identiske, men meget forskellige. På grundlag af den DCS-bøger konstaterede vi ved en første sammenligning, at især i magentaområdet mellem 90% og 100% magenta blev trykt i stedet for den angivne 70%. Den gule farve syntes også at være klart overmættet.

Efter en klage blev kortet leveret en anden gang af Flyerwire 10 dage senere. Nu er det meget bedre, men stadig langt fra det certificerede bevis. Især det lyse cremefarvede område var tydeligt misfarvet. Vi klagede endnu en gang og bestilte - udelukkende af interesse - et visitkort hos Flyeralarm med de samme trykdata.

Læs mere her

Farvetest i henhold til farveprofilen FOGRA40 SC Paper

Prøvning af forbedret avispapir, Improved Newsprint (INP), Fogra 48

Opgaven var:

"Vi har brug for en Bevis til forbedret avispapir, 76 hvidhed."
"Kender du bevisprofilen?"
"Nej, desværre ikke. Kan du ikke bestemme det?"

Vi har undersøgt spørgsmålet: Trykning sker på papir UPM EcoPrime 76 H i weboffset i et stort trykkeri. Oplysningerne fra kundeservicen der var:

"Den angivne profil er Fogra 42, PSO SNP Paper (ECI) men den passer slet ikke, den er alt for grå. Proofen Du må hellere kigge efter Fogra 40, SC Paper (ECI), det passer meget bedre."

Men de to profiler passer slet ikke sammen. SC Paper er til superkalandreret papir, PSO SNP Paper til standard avispapir. Og også den Forøgelse af toneværdikurverne er helt forskellige.

Læs mere her

Originalbillede i iso coated v2 300%

Hvad er en færdiggørelsesprøve? Fogra49 og Fogra50 i detaljer.

Med den Bevis Standarder Fogra49 og Fogra50 blev der for første gang skabt en standard for korrekturprøver, som ikke er bindende for trykning. Hvorfor?

Fogra49 og Fogra50 beskriver to farverum, som de ikke er efter trykning, men efter trykning og efterbehandling ved en Lamination af film opstå.

  • Fogra 49 henviser til den ICC Profil:  PSO Coated v2 300% Matte laminate (ECI) - PSO_Coated_v2_300_Matte_laminate_eci.icc
  • Fogra 50 henviser til ICC-profilen: PSO Coated v2 300% Glossy laminate (ECI) - PSO_Coated_v2_300_Glossy_laminate_eci.icc

Hvorfor blev disse profiler oprettet?

Trykforædling indtager en stadig vigtigere position i den videre forarbejdning af tryksager. Påføring af tryklak sker f.eks. i dag som regel direkte under trykprocessen, f.eks. med dispersionslak i et 5. farveværk. I denne proces ændres det trykte billede normalt kun lidt: En dispersionslak har for eksempel en Tonal værdiforøgelse på 2-3 procent, en UV-belægning op til omkring 5-7 procent. I modsætning hertil er en folielaminering gennem OPP-film har en betydeligt stærkere

Læs mere her

EAN/GTIN-stregkodekontrol og -rapport hos shop.proof.de

Opret EAN / GTIN-koder: Tips til grafiske designere

EAN Koder er nu standard på alle produkter. Hvor tante Emma i går skrev priserne i hånden i kasseapparatet, er det i dag almindeligt med scanner-kasseapparater, der scanner standardiserede EAN-koder med en laser og dermed tydeligt genkender varen og tilføjer den til kvitteringen.

EAN står i øvrigt for "European Article Number" og blev indført i 2009 af den europæiske organisation for elektronisk handel med varer.obale GTINGlobal Trade Item Number". EAN- eller GTIN er en stregkode, der kan læses af en maskine og kan læses af Stregkode læsere kan læses.

For grafiske designere i Europa inden for produktsektoren er der to standarder, der er vigtige blandt det næsten uendelige antal EAN-koder, der anvendes på verdensplan. EAN 13 og EAN 8, dvs. en stregkode, der består af enten 13 eller 8 tal. Hvad betyder disse tal egentlig?

Læs mere her

Mediegrafiker til eksamen: Problemer med HKS-spotfarve: Screenshot Adobe Acrobat Pro

Afsluttende eksamen Media Designer 2013: Problemer med korrekturprøver af CMYK plus HKS 37 K

Over hele Tyskland aflægger de digitale og trykte mediedesignerlærlinge deres afsluttende eksamen inden for printområdet. Årets opgave er at retouchere et billede af en CMYK billede, hvor blusens farve skifter fra hvid til hvid. HKS 37 K skal ændres. I sig selv en god opgave, som giver de fremtidige mediedesignere en løselig og god opgave.

Siden 2010 skal de afsluttende prøver aflægges sammen med de Fogra Medie kile 2.0 enten som en farvekodet Bevis afleveres, eller eksaminanden skal i henhold til den ZFA Media (Zentral-Fachausschuss Druck und Medien) "overbevise sig om den korrekte enhedsspecifikke kalibrering af output-enheden, før de udsender deres eksamensopgave", hvilket næppe er noget, som nogen eksaminand realistisk set kan opnå. Og derfor ender de afsluttende opgaver fra medieformidlingseleverne hvert år hos reprostudier og korrekturudbydere, hvor de bliver professionelt korrekturlæst.

Ordlyden af ZFA's krav til beviser for afsluttende prøver kan findes her.

I år kræves der imidlertid for første gang ved den afsluttende eksamen for medieformgivere ikke data i CMYK, men som femfarvede data i CMYK plus HKS 37 K. Det mest kritiske aspekt er, at en hvid bluse skal integreres som stoffarve i et CMYK-billede. Særligt kritisk: HKS 37 K skal integreres som stoffarve i et CMYK-billede, og en hvid bluse skal omfarves i HKS 37 K.

Læs mere her

Hvor nøjagtigt kan blæk måles?

I nogle år er det blevet lettere og billigere at foretage farvemålinger af trykfarver. Derfor tror man ofte, at måling af trykfarver er enkel, billig og frem for alt meget præcis. Og det endda på tværs af forskellige mærker og generationer af måleapparater. Er dette sandt?

Når man ser på nogle undersøgelser, ser det ikke nødvendigvis ud til at være tilfældet. IFRA kræver f.eks., at ved måling af BCRA-keramikfliser skal farveforskellene mellem forskellige måleapparater begrænses til under Delta-E 0,3 skal være. I virkeligheden så det dog anderledes ud. I en undersøgelse af Nussbaum havde 8 ud af 9 målinger et Delta-E på over 2,0; i en undersøgelse af Wyble & Rich var afvigelserne mellem Delta-E 0,76 og 1,68. Men hvorfor er afvigelserne så store?

På den ene side er måleinstrumenterne forskellige i den måde, de belyser de overflader, der skal måles, på. Dette er vigtigt i to henseender: På den ene side kan målingerne, afhængigt af materialet, være meget forskellige, hvis f.eks. lys kun udsendes fra én lyskilde på målefladen og måles. Hvis et måleapparat f.eks. kun har én lampe, der lyser i en 45 graders vinkel på målefladen, og hvis dens refleksion måles, kan målingen afvige med op til Delta-E 3,0, hvis man kun drejer måleapparatet rundt om sin egen akse. Hvis en venstrehåndet og en højrehåndet person måler de samme fliser med det samme måleapparat, kan målingen være helt forskellig, blot fordi måleapparatet holdes forskelligt og fliserne belyses forskelligt.

Løsningen på dette: Flere lyskilder er fordelt i et måleapparat, eller i bedste fald udsendes belysningen direkte i en cirkel i en vinkel på 45 grader for at minimere sådanne effekter.

Læs mere her

shop.proof.de Hjemmeside

Bestilling af korrekturlister: shop.proof.de er online

Nu kan du nemt bestille korrekturer på proofs.de: Hos shop.proof.de har du adgang til en praktisk online shop med mange fordele: Praktisk upload af data: En eller flere filer kan nu uploades for hver vare. På den måde kan du tildele dine data direkte til de enkelte prøvetryk. Betaling med Paypal, direkte debitering, faktura osv: På shop.proof.de har du flere betalingsmetoder til rådighed med Paypal og direkte debitering. Selvfølgelig kan du stadig nemt bestille korrekturer på konto. Se tidligere ordrer, fakturaer, dataoverførsler: Du kan til enhver tid tjekke dine tidligere ordrer, se fakturaerne for dem ...

Læs mere her

Layout i RGB, udskrivning i CMYK. Problemer?

Især i større virksomheder kan layoutet i RGB er reglen snarere end undtagelsen. Fordelene er indlysende:

  • Layoutet finder sted i et stort, næsten medieneutralt Farverum i stedet for
  • Alle Photoshop-filtre er tilgængelige uden begrænsning
  • Processen med konvertering af farverum til CMYK flyttes så sent som muligt i produktionsprocessen

I praksis er der imidlertid potentielle problemer på især to områder.

Problem 1: CMYK-konvertering i det sidste trin.
Kataloget er layoutet i InDesign, alle data er perfekte, som det sidste skridt før trykning og Bevis Det næste trin er at eksportere billedet til en PDF-fil, der kan udskrives i CMYK. Normalt gøres dette via en forudindstilling i InDesign, hvor de nøjagtige specifikationer for farveomdannelsen definiseret. I praksis kan denne overførsel af farverum imidlertid næppe overvåges. Problemet: Selv om man i den eksporterede PDF-fil f.eks. ændrer farveværdierne til Acrobat, viser Acrobat ikke rigtig de farver, den indeholder. Selv om RGB-billeder stadig fejlagtigt er inkluderet, vil Acrobat pligtskyldigt vise CMYK-værdier. I print kan der imidlertid opstå andre CMYK-værdier, når dataene behandles igen. For nylig så det således ud:

Læs mere her

PDF X-ready-certifikat til prøvetryk af PDF-X/4-data. Proof GmbH har allerede været certificeret til proofing af PDF/X-4-data i mange år.

PDF/X4 - Fremtiden for PDF/X

PDF/X4-standarden, en ny PDF-specifikation for PDF-eksport, har været tilgængelig i flere år. Men hvad er de egentlige fordele ved PDF/X4?

Brugere fra printsektoren har været bekendt med ISO PDF-X-standarderne i mange år. Mens navnet PDF står for "Portable Document Format", dvs. det bærbare og dermed overførbare dokument, er PDF "X" en version, der er specialiseret til "eXchange", dvs. udveksling af PDF-filer. Konkret betyder det, at mange af de funktioner, som en PDF-fil potentielt kan vise (formularfelter, beregninger, 3D-elementer, film osv.), men som ikke kan kontrolleres i print, er forbudt i PDF/X for at sikre en sikker dataudveksling.

Læs mere her

Prøvetrykket er meget mørkere end billedet på min skærm. Hvorfor?

Kunderne er ofte usikre, når de står med en korrektur i hånden. "Proofet af billedet er meget mørkere, end billedet ser ud på min skærm. Hvorfor er det sådan? Og hvad gør jeg nu?" Der er mange mulige årsager til uoverensstemmelse mellem korrektur og skærmvisning, for eksempel: Skærmen er ikke kalibreret Kun kalibrerede skærme kan også vise farver nøjagtigt. Hvis jeg køber en billig skærm og tilslutter den til min computer, vil jeg helt sikkert ikke kunne se ægte farver. Som tommelfingerregel kan man sige, at kun en hardwarekalibreret skærm har en chance ...

Læs mere her

Min kunde ønsker at udskrive en dåse. Pantone? CMYK? Er det muligt at simulere dette i prøvetrykket?

Vi får ofte forespørgsler om korrektur af en trykt dåse. Hvorfor kan sådan en trykt dåse ikke "proofes"? En korrektur er et standardiseret produkt. Lad os f.eks. tage den klassiske ISOCoatedV2-proof, som er standardproof for billedtrykpapir. Her er definitionen i korte træk: "Papirtype 1 og 2, blankt og mat bestrøget billedtryk, punktforstærkningskurver A (CMY) og B (K) fra ISO 12647-2:2004" (kilde: farbproofs.de) Metal trykkes med en lak. Hverken farven på metallet i blikdåsen eller farven på lakken er klart defineret ud fra tykkelsen på ...

Læs mere her

Her kan du blot fjerne markeringen af indstillingen "Glat vektorgrafik".

Hvide linjer ved udskrivning af PDF-filer i Adobe Acrobat

Spørgsmålet er ofte, hvorfor der ofte vises hvide linjer i forhåndsvisningen i Adobe Acrobat, når man opretter en PDF-X/3:2002-fil, når der faktisk ikke er nogen linjer i filen. Svaret er ganske enkelt: I modsætning til aktuelle PDF-printstandarder som PDF/X-4:2010, der eksporteres som PDF 1.6-standard, bruger PDF-X/3:2002-standarden, der ofte kræves af printere, PDF-format 1.3, hvor transparenter er forbudt. Konsekvensen: Hvis du f.eks. laver drop shadows i Adobe InDesign, bliver de konverteret til rektangulære billeder. Hvis sådanne slagskygger stadig bruges på baggrundsbilleder, ...

Læs mere her

Et bevis uden en profil. Er det muligt?

Udbydere af prøvetryk får ofte spørgsmålet: "Jeg skal have lavet et prøvetryk, men jeg ved ikke, hvilken profil jeg skal bruge. Kan jeg også få lavet et prøvetryk uden en profil?" Korrekturer er standardiserede produkter, som skabes og kontrolleres i henhold til et bestemt sæt værdier. Det er netop det, der adskiller dem fra "farverige udskrifter". Konkret: Et prøvetryk til billedtrykpapir produceres i henhold til standardværdierne i ISOCoated V2 (papirtype 1 og 2, blankt og mat bestrøget billedtryk, punktforstærkningskurver A (CMY) og B (K) fra ISO 12647-2:2004) og i henhold til ...

Læs mere her

Papir hvid simulering af PSOUncoated

PSOUncoated har været standardprofilen for ubestrøget ubestrøget papir siden 2009. Ikke desto mindre har udbydere af prøvetryk ofte det problem, at prøvetryk på PSOUncoated ved første øjekast ofte adskiller sig markant fra det trykte resultat. Umiddelbart synligt: papirets hvide punkt. PSOUncoated-papirets hvide punkt virker meget gråligt. Hvis PSOUncoated f.eks. er prøvetrykt på et EFI 9120 XF-papir, som faktisk har en neutral hvid farve, skal papiret omfarves af printeren med hensyn til papirhvid. Denne papirhvidsimulering får korrekturet til at se "gråligt" ud og ligner ofte ikke det faktiske oplagspapir ...

Læs mere her

Hvorfor skærm og papir ikke kan enes, når det kommer til farver.

Farve er farve, tænker du måske. Og det er sandt. Men har du nogensinde prøvet at forklare farven på din nye bil eller din nye røde taske til en ven i telefonen? Så indser du, at menneskelig farvegenkendelse og dens reproduktion i et andet medie er meget vanskelig. Det samme gælder for computere - bedre: skærme, og printere - dvs. laserprintere, inkjetprintere eller avistryk eller offsetbrochuretryk. Hvorfor er den røde farve på en skærm en anden end den samme røde farve trykt på papir? Ganske enkelt: Sæt ...

Læs mere her

proof.de Pakning af korrektur / digital korrektur / farvekorrektur i et beskyttende omslag

Hvorfor et bevis? De 8 vigtigste grunde til et bevis!

Et prøvetryk er betryggende: prøvetrykket viser farveresultatet af det efterfølgende tryk. Kunden ved præcis, hvad det endelige resultat bliver baseret på prøvetrykket og er beroliget. Trykkeriet ved, at kunden kender prøvetrykket og er også beroliget. En korrektur er hurtig: bestilt i dag, leveret i morgen: Moderne korrekturudbydere som proof.de arbejder hurtigt og producerer næsten intet tidstab i korrektur i design- og trykprocessen En korrektur er præcis: Alle professionelle serviceudbydere korrekturer i dag med korrekturprintere, der rekalibreres med korte intervaller. Der er også en mediekile med en testrapport, der ...

Læs mere her

Sammenligning af eciRGB_V2 (hvid) og AdobeRGB 1998

Hvilket RGB-arbejdsfarverum er velegnet til farvekonsistent arbejde?

I de tidlige dage med farverum indstillede Apple og for eksempel Photoshop op til version 5.5 skærmens farverum som standardfarverum. Det blev dog hurtigt klart, at et bureau med 10 Macs ville arbejde i 10 forskellige farverum. Så der var brug for et neutralt koncept. RGB-farverum er der mange af. Inden for trykte medier er der i øjeblikket tre forskellige primære varianter: sRGB, AdobeRGB(1998) og eciRGB_V2. Farverummet sRGB er meget udbredt i digitalkameraer og er førende i forbrugersegmentet. Problem ved udskrivning: ...

Læs mere her

Softproof - Mulighed eller risiko?

Softproof betyder: Farvekorrekt visning af et trykprodukt på en skærm. Dette kan bruges til at simulere standardiseret tryk, f.eks. i henhold til ProcessStandard Offset Printing - dvs. et senere offsettryk i henhold til ISOCoatedV2 kan simuleres i den korrekte farve på skærmen - såvel som output på digitale slutenheder såsom LFP-systemer inden for reklameteknologi. Fra et teknisk synspunkt er soft proofs let håndterbare i dag. Skærmteknologien er kommet langt nok til at levere fremragende skærme med en høj farveskala og ensartet belysning, selv for blot et par tusinde euro. Skærme i to afdelinger af en virksomhed kan f.eks. bruges til at ...

Læs mere her

Fogra-certificering 33246 af Proof GmbH, proof.de

Nye trykningsbetingelser FOGRA 48/49/50

ECI har offentliggjort de nye trykbetingelser FOGRA 48, FOGRA 49 og FOGRA 50. FOGRA 48 er til offsetbanetryk på forbedret avispapir og omtales også som "INP", "Improved Newsprint". Offsettrykprocesstandarden "PSO INP Paper (ECI)" er beregnet til heatset-baneoffsettryk på forbedret avispapir. FOGRA 49 og 50 står for folielamineret ark-offsettryk baseret på ISOCoated V2, FOGRA 39. Disse vil dog næppe spille en rolle for prøvetrykket, da "datasættene FOGRA49 og FOGRA50 ifølge ECI tjener som en grov tilnærmelse til den forventede efterbehandlingseffekt". Yderligere oplysninger er tilgængelige ...

Læs mere her

Indlejre profiler for at få beviset? Ja eller nej?

Der opstår ofte et spørgsmål om, hvorvidt farveprofiler skal indlejres i PDF-filerne til korrektur. For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at uddybe det en smule: Proofet skal simulere det efterfølgende offsettryk. Med nogle få undtagelser har belægningsmaskinerne til offsettryk hidtil været konfigureret på en sådan måde, at en 70% sort i filen blev gengivet som 70% sort på trykpladen, uanset hvilken profil der var angivet i filen. Det var også ligegyldigt, om der blev brugt billedtryk eller ubestrøget papir: 70% i filen svarede til 70% på pladen, papirvalget resulterede i ...

Læs mere her

GDPR-cookiesamtykke med ægte cookie-banner